Den hemmelige sti
- Gå på opdagelse
Ideen bag
I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplanen for Ribe Kirkegårde, blev der lagt op til at lave en sti, der skulle tage de besøgende væk fra de stringente, snorlige og traditionelle stier på kirkegården og i stedet føre dem gennem alle dele af kirkegården og opleve den på nærmeste hold.
Således blev den ”hemmelige sti” som egentlig slet ikke er hemmelig, men som for mange gemmer på uopdagede steder og indhold på kirkegården af skønne oplevelser, i form af monumenter, skulpturer, historie, dufte, farver, insektliv og fuglefløjt, der er i kontinuerlig forvandling påvirket af årstider og vejr.
Oplevelser på stien
Ved at følge pilene vil man således blive guidet rundt på hele Ribe Ny Kirkegård og komme forbi;
- Luthers allé med de flotteste store æbletræer
- Fortællegyngen, skabt til fortællinger om det liv der var og det der er
- Lyspunkt – vores flotte skulptur designet af Ole Videbæk – et rum til refleksion
- Bistaderne, hvor bierne indsamler klosterhonningen
- Et utal af blomster, fauna, insektliv, dufte, fuglefløjt og bare helt igennem smukke omgivelser.
En ny tid
På Ribe Ny kirkegård har man et stort ønske om, at åbne kirkegården op for byens folk, som et rart sted at være, hvor man kan mindes de der var og sørge, men også et sted hvor med et smil på læben kan mindes alt det gode fra det liv der var.
Netop derfor er det oplagt at gå en tur på Ribe Ny kirkegård og følge den ”hemmelig sti” for på en afslappet og afledt måde at mindes de der var og nyde de smukke omgivelser.
Placering af den hemmelige sti
Gå på opdagelse på Ny Ribe Kirkegård, hvor du bl.a. vil finde den hemmelige sti – markeret med pile. Med stien vil du komme rundt på vigtige steder og opleve nye sider af Ribe Ny kirkegård.
På kortet ovenfor er stien markeret, følg stien og nyd de smukke omgivelser på Ribe Ny Kirkegård.
God tur.