Fortællegyngen

- Skabt til fortællinger om det liv der var - og det der er

Fortællegyngen

Ideen bag fortællegyngen

Fortællegyngen er et af tiltagene i udviklingsplanen for Ribe Kirkegårde og et led i planerne om at gøre Ribe by’s kirkegårde til byens folks kirkegård.

Fortællegyngen er skabt til at være et sted man kan komme, måske for at mindes de der ikke er mere, for at nyde stedet, for at mødes med andre og snakke om, hvem der ligger begravet her, eller for blot at mødes for at udveksle minder og tale sammen om det liv der var og om det liv der er.

En Fortællegynge var dog ikke en vare der umiddelbart kan købes hvor som helst -den skulle opfindes, designes og konstrueres.

Teamet bag fortællegyngen      

Et team af lokale pensionerede håndværksmestre blev inviteret og præsenteret for opgaven med Fortællegyngen og besluttede sig at tage imod udfordringen. Med hver deres faglige erfaring og kompetencer - opnået o­ver mange år, kastede de sig over opgaven.

Teamet bag fortællegyngen; fra højre Helge Bruun, Egon Sørensen, Thomas jakobsen, Niels Pindborg, Jørgen Nissen og Henning Jespersen. På billedet mangler Hans Peter Jepsen     

Her bliver det grønne bånd klippet ved indvielsen af fotællegyngen, båndet klippes at teamet bag fortællegyngen.

Under talen til rejsegildet udtaler Niels Pindborg, som er en fra håndværkerteamet, ”Vi synes det er lykkes rimeligt, som mange siger her i området, når noget ser fremragende ud, og vi glæder os til at få det sidste lavet, så vi kan komme land og rige rundt og promovere vores unikke kirkegårdsinventarprodukt”.

Indvielse

Fortællegyngen blev officielt indviet den 4. november 2018, på Allehelgensdag, hvor omkring 200 var mødt op til arrangementet. Der blev holdt taler og det grønne bånd blev klippet og herefter blev gyngen afprøvet af de fremmødte.

Der var arrangeret en tur med overraskelser rundt på kirkegården for børnene, mens der blev fortalt historier af gravstedsejere og kirkegårdslederen fortalte om kirkegården. Ole Videbæk fortalte om skulpturen Lyspunkt, hvor børnene tændte lys. Hele arrangementet sluttede af med fakkeloptog af de lokale spejdere og konfirmander. 

 

Mange var mødt op til indvielsen af Fortællegyngen

Gravstedsejere fortalte om livet der var
 

Arrangementet sluttede af med fakkeloptog af lokale spejdere   og konfirmander

Der blev tændt lys som blev placeret på den flotte skulptur Lyspunkt.

 

Historier

Vi håber på rigtig mange vil benytte sig af Fortællegyngen og sammen med venner og familie mødes på og ved Fortællegyngen og fortælle egne fortællinger, historier og minder om dem der er og var.

Vi hos Ribe Kirkegård syntes også vi har rigtig mange historier om kirkegården, det daglige, historier og minder fra dem der var. Dem vil vi gerne dele med jer.

Derfor har vi lavet nogle historier som I skal være velkomne til, at tage med rundt på kirkegården til de steder der fortælles om.

Placering af Fortællegyngen

Gå på opdagelse på Ny Ribe Kirkegård, hvor du vil finde Danmarks første Fortællegynge placeret i blomsterengen

(Se den røde prik på kortet som også angiver Fortællegyngens placering).

Nyd en stund på Fortællegyngen sammen med venner og familie og fortæl en historie.

God tur og fornøjelse.

 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger