Indvielse af Ribelund kirkegård

Den 5. November 1907 blev Ribelund indviet som ”Åndsvageanstalt” oprettet af Statens Åndssvageforsorg. Dengang lå institutionen uden for selve Ribe By. Området var indhegnet af meterhøje mure, som skulle holde alumnerne inde og byens ”rigtige” borgere ude. Således var det et lukket, selvforsynende samfund i samfundet med eget centralkøkken, vaskeri, systue, frisør, kirkesal og kirkegård.

Den 13. Juni 1919 indviede man Ribelunds Kirkegård som annekskirkegård under Sankt Katarinae Sogn.

Den første begravelse var af en 10 årig pige der blev begravet i forbindelse med indvielsen.

Dagen efter skrev anstalten til den afdøde piges far:

”Aandsvageanstalten i Ribe, den 14. Juni 1919

Hr. Gårdejer NN

Paula blev så begravet her i Torsdags og fik en særlig smuk og højtidelig Begravelse, da Anstaltens nye Kirkegaard just blev indviet samme dag. Hun fik en pæn egetræsmalet Kiste og et godt Ligtøj. Hendes Grav vil nu blive fredet og holdt af Anstalten, men skulle De ønske en særlig Beplantning, må der træffes Aftale med Anstaltens Gartner. Der medgik ikke mere ud over det sædvanlige Beløb (på) 40 kr., så De behøver ikke sende mere med mindre De altså vil have plantet noget særligt på Graven. Der vil heller ikke være noget i Vejen for, at De sætter en lille marmorplade på Graven, hvis de skulle ønske det, men alt det overlader vi til Dem. Et lille sangkor, sammensat af Anstaltens kvindelige Alumner sang ved Graven, nogle mandlige Alumner besørgede Ligbæringen, og Præsten talte så smukt, så jeg ville ønske de havde været her.

Med venlig Hilsen

Ærbødigst (Sign.)”

Kirkegården og begravelser

I alt blev 469 begravelser registreret i perioden 1919-63. Der kan være en vis usikkerhed om hvorvidt tallet er større, idet nogle vedtegninger i begravelsesprotokollen efterlader en vis tvivl om, hvor begravelsen har fundet sted.

Som det også fremgår af brevet til faren til Paula, var det Sankt Katharinae Kirke der foretog begravelserne. Udover præsten deltog et kor fra Kvindehjemmet og en fast stab af ligbærere fra Mandshjemmet. Hvorvidt der ville dukke familie, pårørende op til begravelserne fik altid stor opmærksomhed. Ifølge begravelsesprotokolen var det dog sjældent. Men der var familier som ydede en ualmindelig indsats for at deltage, som f.eks. en fader der cyklede fra Ålborg til Ribe for at deltage i sit barns begravelse og cyklede retur dagen derpå.             

Ønskede familierne det, blev der opsat en lille marmorplade på gravstedet. Alle pladerne var ens i størrelse og udseende og blev sat såfremt familien var villig til at betale for det. Ønskede familien ikke noget mindesmærke, eller var der ingen kontakt til familien, blev graven markeret med et nummer og en træpæl.

I protokollens vedtegninger ses at efter anden Verdenskrig blev det mere og mere almindeligt at afdøde beboere hjemtoges til begravelse på hjemegnen. Sidste begravelse på Ribelund Kirkegård fandt sted den 28. marts 1963. Fredningsperioden for gravene på Ribelund Kirkegård var 25 år den sidste gravfredning er således udløbet.

I dag markeres kirkegården med en enkel mindesten der fremtræder på et smukt og velplejet sted til minde om de mennesker, vis sidste hvilested blev kirkegården på Ribelund.  Siden den sidste begravelse på Ribelund Kirkegård har det været praksis at beboerne er blevet begravet på Ribe Kirkegårde såfremt familierne ikke ønskede det andetsteds.

Der kan evt. findes mere information om Ribelunds socialpolitiske og kulturhistoriske periode på Ribelunds Museum, der beskriver institutionens historie siden oprettelsen.