ÅRETS GANG

på Ribe Kirkegårde

ÅRETS GANG

"Årets gang” er en oversigt over aktiviteterne på kirkegårdene. Du kan bl.a. orientere dig om, i hvilke perioder vi anlægger gravsteder, planter og grandækker.

Da vi i vores arbejde på kirkegårdene er afhængige af vejrforholdene, kan der være ændringer i forhold til de i ”Årets gang” angivne udførelsesperioder.

Vi gør opmærksom på, at flere af nedenstående punkter kun udføres hvis det er bestilt arbejde. Du skal derfor aftale med Kirkegårdskontoret, hvis du ønsker at bestille eksempelvis renholdelse af gravstedet, plantning af blomster, grandækning mv.

Vi sender breve fra kirkegårdskontoret:

  • I august/september udsender vi breve med tilbud om fornyelse af gravsteder.
  • I januar udsender vi fakturaer på aftalte ydelser: vedligeholdelse af gravsteder samt forår og sommerblomster. I september udsender vi fakturaer på bestilte grandækninger.
  • Året rundt fører vi kontrol med kirkegårdene og udsender eventuelt breve om mispryd på gravsteder.

Nedlæggelse af gravsteder: 
Vi nedlægger gravsteder i januar/februar. Dette sker altid efter aftale med gravstedsejere

Anlæg, genanlæg og opretning af gravsteder: 
Vi anlægger gravsteder når vejret er tjenligt til gartnerisk arbejde. Typisk fra april til oktober. Vi anlægger ikke i grandækningsperioden.

Hækklipning: 
Vi klipper thujahække i februar/marts måned og bøgehække i juni og september måned.

Forårsrengøring af gravsteder: 
I marts fjerner vi eventuel grandækning og foretager forårsrengøring af gravstederne.

Renholdelse af gravsteder:

Vi er forbi gravstederne hver 14. dag fra marts til oktober, undtagen i grandækningsperioden, for at fjerne evt. visne buketter, ukrudt og lign. I vinterperioden er vi forbi gravstederne ca. hver 14. dag for at fjerne visne buketter.

Forårsblomster: 
Vi planter stedmoderblomster i marts/april.

Sommerblomster: 
Vi planter sommerblomster i maj/juni.

  

Grandækning på gravsteder:

  • Vi grandækker gravsteder i perioden oktober – december.
  • Vi udlægger vinterkranse inden 1. søndag i advent og i dagene op til jul udsætter vi juletulipaner på gravsteder.
  

Vandhanerne på kirkegårdene:

Vi lukker for vandet når der er udsigt til frost. Vandkanderne vil blive samlet ind. Vi lukker op for vandet igen når vejret melder forår.

Kontakt os

  •  

     

     

     

       

    Ribe Kirkegårde

    Kannikegården
    Torvet 15 
    6760 Ribe

    Der gøres opmærksom på at vores åbningstider i sommerperioden 8. juli til 9. august er:

    Mandag kl. 9.00-12.00

    Tirsdag kl. 9.00-12.00

    Torsdag kl. 14.00-16.00

    Kontorets normale åbningstider:

    Mandag til torsdag 9.00 - 12.00

    Torsdag tillige 14.00 - 16.00

    Tlf: 7542 0160 

    Email: mail@ribekirkegaard.dk                                  

    Ribe Ny Kirkegård
    Tangevej 71B

    Ribe Gl. Kirkegård
    Gravsgade 26B

    Ribe Kapel
    Tangevej 6G